Vare tilføjet til kurv
BESTIL TIL JUL & NYTÅR ALLEREDE NU!
SIDSTE BESTILLING INDEN JUL & NYTÅR ER ONSDAG D. 18 DEC KL. 12.00

Økologisk kød - Et sundere valg for dig og miljøet [2020 Guide]

Som forbruger kan det være forvirrende med de mange fødevaremærker, som sættes på produkter i dagligvarehandlen. For hvad er egentlig det bedste valg, når du f.eks. skal købe kød? 

Kender du det, at stå i  supermarkedet ved kølesektionen med kød, hvor kødet er klistret til med forskellige fødevaremærker? Et for sundhed, et andet for miljø, et tredje for økologi og dyrevelfærd, og sådan fortsætter det? Man kan blive en kende forvirret, ikke? For hvad betyder de forskellige, og hvilke skal du så vælge? 

Når du køber kød  og andre produkter online hos Rigtigmad, kan du være sikker på, at vi har haft fingrene i hvert enkelt produkt. Det gør vi for at sikre, at det lever op til vores strenge fødevarestandarder.  Vi bliver aldrig et ‘supermarked’, hvor du kan få alt, men du er derimod garanteret, at alle produkterne er 100 % naturlige uden kunstige tilsætnings,- og farvestoffer. Du ved, at alle produkterne på Rigtigmad har en god historie, det ved du til gengæld ikke, når du handler i supermarkedet. Vi er altså  din garant for, at du får de bedste varer, og dermed behøver du slet ikke “kæmpe” med alle fødevarer-mærkerne, men kan i stedet handle med ro i maven… Hver gang.

Anyway, tilbage til økologi og hvorfor det er vigtigt. Der kan nemlig være mange fordele ved at gå efter dansk produceret, økologisk kød. Men hvordan kan det egentlig være?

Hvorfor vælge økologisk kød? 

Handler du det  røde øko-mærke, er der stillet særlige krav til kødet.
I traditionel ikke-økologisk kødproduktion kan du derimod ikke vide, hvilken type foder dyrene har spist. Det vil typisk være genmodificerede fødevarer, da disse er udbredt i ikke-økologisk dyreproduktion. 

Det er stadig uklart, hvilke konsekvenser brugen af gensplejsede afgrøder har på dyr og dermed mennesker, men man må formode, at det ikke kan være overvejende positivt. Af den grund skal økologiske dyr altid fodres med økologisk produceret foder. Derved er der ikke foretaget unaturlige ændringer i planternes arvemasse, som kan overføres videre til dyr og mennesker. 

Brugen af pesticider og hormonforstyrrende tilsætningsstoffer er valgt fra og dyrevelfærd er vægtet højt i den økologiske produktion. Hver økologisk landmand skal leve op til krav for dyrenes levestandarder, og det kan vi i den grad godt lide.

Til sammenligning tildeles skrabehøns i dag en plads på 2 A4 ark uden mulighed for at komme ud eller have adgang til sollys. Her skal en tilsvarende økologisk høne både have plads indendørs i et hønsehus med reder og ligeledes udendørsarealer med minimum 4 kvadratmeters plads til at bevæge sig. 

Økologi er altså ikke bare et spørgsmål om kvalitet i kød og smag. Det er også et spørgsmål om at give dyrene et godt liv. 

økologisk kylling

FIND VORES SORTIMENT AF ØKOLOGISK KYLLING HER 

Hos Rigtigmad værner vi om økologi. Vores kød er derfor primært fra kvalitetsstemplede 100 % økologiske danske og svenske landmænd. 

Vi har dog enkelte produkter fra producenter, som ikke er øko eller KRAV certificeret. Det er kun muligt, fordi vi kender producenten og 100 % ved at de, på trods af manglende mærkning, lever op til vores krav. Det gælder f.eks. når du køber vores spanske sortfodsgris. Her er et frit liv udendørs, hvor grisen selv finder sit foder, ikke berettiget til at være økologisk blandt andet pga. at de selv finder deres mad… I vores optik er det, i dette tilfælde,  lige så godt. 

Så egentlig er vores  motto nok “Økologisk eller bedre”. På den måde kan du altid nyde kød fra Rigtigmad i den bedste kvalitet med god samvittighed.

Økologisk Græsfodret vs. “konventionelt” økologisk kød: Hvad er forskellen? 

Måske har du hørt, at græsfodrede dyr giver bedre kød end kød fra dyr, der er fodret med korn og majs?  Men hvad gør økologisk græsfodret kød bedre end det økologiske kød, som du måske kender, og som er kornfodrede? 

Vores økologiske kvæg lever et frit udeliv på markerne, her har de plads til at indtage frisk græs og bevæge sig. Og de bliver altså udelukkende fodret med græs.

Derfor får de også et højere indtag af proteiner, vigtige aminosyrer, vitaminer og mineraler. 

For konventionel eller “almindelig” økologi begynder kvægene ofte deres liv på græs, men bliver på et senere tidspunkt rykket over til dyrestalde. Her ses det ofte, at de fodres med typisk korn og sojaprodukter. Det giver kvæget en mere fedtholdig kost med et lavere indhold af gavnlige næringsstoffer.

At køerne er græsfodret er ikke en garanti for, at dyret har spist økologisk. Men da vores køer har græsset på økologiske marker, kan du være sikker på, at dit kød er af højeste kvalitet. 

økologisk oksekød

FIND VORES SORTIMENT AF ØKOLOGISK OKSEKØD HER

Er økologisk kød sundere for dig? 

Sundhed er tæt forbundet med, hvad du spiser. Udtrykket “du er, hvad du spiser”, kender du sikkert. Men du er i høj grad også, hvad dit kød har spist. Hvilket leder snakken tilbage til ovenstående om, hvorfor græsfodret netop er bedre.

Har grisen til din flæskesteg levet på for fedtholdig kost med for få næringsstoffer, vil det også give en ringere og mere fed spiseoplevelse for dig. 

Omega 3: I den vestlige verden er kosten typisk lav på Omega 3. Men skifter du til en økologisk kost, har studier vist, at indtaget af disse nødvendige fedtstoffer er højere end ved konventionelt landbrug. Omega 3 er vigtig for fornyelse af cellerne i din hjerne, dit hjerte og det generelle kredsløb i kroppen. Desuden har Omega 3 vist at have en lindrende effekt på alt fra sygdomme som diabetes og demens til gigt, astma og inflammation i kroppen.

Antioxidanter: Når dyr har levet på en økologisk kost, spiser de større mængder af antioxidanter. Antioxidanter er vigtige for vores krop, da de bekæmper de skadelige frie radikaler fra luften. Øko kød indeholder desuden færre tungmetaller, som kan skade din krop. 

Antibiotika: En væsentlig forskel på økologisk og ikke-økologisk landbrug er brugen af antibiotika på husdyr. Da grise, kvæg og kyllinger holdes i små, tætte arealer, er risikoen for hurtig spredning af sygdomme langt større. Mange dyr behandles forebyggende med antibiotika gennem deres kost. Problemet ved denne type landbrug er, at antibiotika sætter sig i kødet. Antibiotika resistente bakterier kan i værste tilfælde udvikle sig og dermed sprede sig til mennesker. Det kan blive problematisk for folkesundheden, hvis mennesker bliver immune over for antibiotika. Det betyder altså, at bedre leveforhold for dyrene mindsker nødvendigheden for at forebygge med antibiotika, og dermed mindsker brugen heraf. Aha….

Hormoner: Hormonforstyrrende stoffer som østrogen og testosteron mfl. har før i tiden været udbredt i landbrug. Hormoner er nemlig i stand til at forstærke væksten hos dyret. Heldigvis er mange hormonpræparater forbudt at bruge i landbrug inden for EU. Med genmodificerede fødevarer har man dog endnu ikke det fulde overblik over effekterne på helbredet hos mennesker og dyr. Økologiske landbrug er derfor frie for GMO produkter til fodring, ligesom vi har valgt, at alle produkter hos Rigtigmad er uden GMO.

økologisk gris

FIND VORES SORTIMENT AF ØKOLOGISK GRIS HER

Økologi giver rige naturmiljøer

Når afgrøder beskyttes med sprøjtemidler og pesticider, rammer disse giftstoffer ikke kun mennesker. Der tales meget om, at biodiversiteten for tiden oplever massiv tilbagegang. 

Når landbruget bruger skrappe midler til at bekæmpe insekter og skadedyr, rammer det også de ‘gode’ insekter, som bier og sommerfugle. 

Hvis biodiversiteten skal reddes, har vi alle et stort ansvar for at vælge landbrug, der beskytter insekter og vandsystemer. Her viser studier, at økologisk landbrug er bedre for miljøet end konventionelt landbrug. Det betyder altså, at du aktivt tager stilling til at beskytte biodiversiteten ved at vælge økologisk. Og en varm sommerdag uden bier og sommerfugle, jah, det lyder nu altså trist.

Økologisk kød, du har råd til

Hos Rigtigmad har vi altid et bredt udvalg af økologisk kød. Fra fjerkræ som and og kylling til gris, okse og lam. Vi synes ikke at økologi skal koste en bondegård. Vores mål er at gøre økologi tilgængelig for alle og til fair priser.. 

Er du i tvivl om, hvordan du skal lave din næste økologiske ret? Vi har masser af inspiration til hverdagsretter. Prøv blandt andet vores opskrifter på: