Vare tilføjet til kurv
Levering tirs, ons, tors & fredag
Fragt fra kun 25,- / Gratis fragt fra 1.000,-

Thomas Rode: “Rigtigmad.dk vil udfordre og uddanne danskerne”

I over 30 år har Thomas Rode brændt for gastronomi og god mad – og det har ført ham vidt omkring. 

Fra kokkeskolen i Aalborg til 18 år som køkkenchef og direktør for Kong Hans Kælder i København. 

Fra forfatter af adskillige bøger om kost, ernæring og sundhed til TV-kok i en række forskellige fjernsynsprogrammer. 

Og senest til medstifter og medejer af det online madmarked Rigtigmad.dk, der slog de virtuelle døre op i marts 2018.

Rigtigmads stiftere Kasper Andreasen, Kristian Justesen og Thomas Rode

I dag er det netop hans engagement i Rigtigmad.dk, der fylder mest i Thomas Rodes kalender:

Hvis han ikke udvikler nye færdigretter til Rigtigmad.dks udvalg, optager han madlavningsvideoer til virksomhedens sociale medier. 

Andre dage besøger han økologiske gårde og landmænd, der kan levere råvarer af høj kvalitet til Rigtigmad.dk. Eller besøger fiskere i Hanstholm. Eller drøfter strategi og forretningsmodeller med sine to kompagnoner. 

Uanset den givne dags dagsorden, er målet for Rigtigmad.dk altid det samme: at levere naturligt, rent, kvalitets mad til danskerne.

“Jeg kan personligt garantere, at alle kan handle hos Rigtigmad.dk med fuldstændig god og ren samvittighed,” fortæller Thomas Rode.

“Alle vores produkter - uanset om der er tale om grøntsager, kød, færdigretter eller noget helt fjerde - er 100% naturlige. Det vil sige, at kunstige tilsætningsstoffer og andre ‘smutveje’ er fuldstændig bandlyste. Vi vil tilbage til et rent produkt,” siger han.

“Vil du spise en ko, der har fået kraftfoder eller græs?“

Netop tanken om det naturlige er grundtanken bag Rigtigmad.dk. 

Thomas Rode og hans to partnere synes ganske enkelt, at udvalget i supermarkederne var for dårligt. 

Og derfor besluttede de at starte Rigtigmad.dk:

“Vi synes, der er for lidt fokus på den ernæringsmæssige kvalitet i det, man oftest kan få fingrene i. Hos Rigtigmad.dk er vores tanke, at jo mere oprindeligt, vi kan spise, des bedre er det for os, som mennesker” siger Thomas Rode og spørger retorisk:

“Det er jo meget simpelt. Vil du helst spise en ko, der har fået kraftfoder hele livet? Eller vil du hellere spise en ko, der har ædt græs hele livet?”

Hvad er forskellen på at handle hos jer kontra at gå i et traditionelt supermarked eller handle på et af de store online supermarkeder?

“Hos os behøver du ikke kigge på ingredienslisten og være nervøs for kemikalier og kunstige tilsætningsstoffer. Det finder du ikke i et eneste produkt fra Rigtigmad.dk. Og det er der en stor tryghed i - eksempelvis hvis man hver dag sætter mad på bordet foran sine børn,” siger Thomas Rode.  

Det samme gælder, hvis man køber en færdigret hos Rigtigmad.dk. Og her får man tilmed Thomas Rodes over 30 års erfaring med i købet: 

“Det er mig, der finder på og udvikler alle vores færdigretter. Og det er faktisk en udfordring for en kok som mig. For jeg vil gerne udfordre danskerne og åbne deres horisont, når det kommer til mad. Men hvis ingen vil købe retterne, fordi de er for specielle, hænger det selvfølgelig ikke sammen,” siger han. Så derfor har han opfundet ‘den gyldne mellemvej mellem klassikere, som mange danskere elsker og kender, og dét at inspirerer og lave lidt twists på retterne, som hans mangeårige kokke erfaring giver ham mulighed for.

Thomas Rode griller pølser

Thomas Rode vil udfordre og uddanne dig med Rigtigmad.dk

På den ene side vil han gerne udfordre, men Thomas Rode har også et andet formål, når det kommer til mad. 

Nemlig at uddanne

Derfor kan du finde ham på Rigtigmad.dks Youtube-kanal i færd med at lave alt fra grillet pluma, juleand til forloren hare.

Det var også grunden til, at han for nylig besøgte fiskerbyen Hanstholm i det nordvestlige Jylland. Turens omdrejningspunkt var udskæringer af danske fisk.

For som han siger: 

“Vi har nogle fantastiske fisk - eksempelvis fjæsing eller kulmule - svømmende i vores egne farvande. Så lad os dog for pokker spise dem i stedet for at importere udenlandske fisk, der er opdrættet i mudderpøle i Thailand eller hvad ved jeg.”

Og nøglen til at få fisken på middagsbordet er den nødvendige viden om, hvordan man skal tilberede den, mener Thomas Rode.

“Nogle kan ikke lide fisk, og det er nok fordi, de har fået det som barn, hvor det var tilberedt forkert. Uden at lyde for smart ved jeg, hvordan man skal lave udskæringer af og ligeledes hvordan man tilbereder en fisk. Og der ligger en forpligtelse i at stille den viden til rådighed og uddanne og oplyse danskerne. Det er derfor, jeg laver de videoer hele tiden,” siger Thomas Rode.

Wiki – Thomas Rode 

I over 30 år har Thomas Rode arbejdet med mad og gastronomi. Her er udvalgte nedslag fra hans karriere:

  • Født 1968 i Sønderjylland.
  • 1990 – Uddannet kok fra kokkeskolen på Aalborg Tekniske Skole.
  • 1996-2014 – Køkkenchef og direktør i Kong Hans Kælder.
  • 2012 – Stifter sammen med sin hustru, Thilde Maarbjerg, firmaet Rode & Maarbjerg. Her fokuserer parret blandt andet på foredragsvirksomhed, at skrive bøger og meget mere.
  • 2014 – Functional lifestyle mentor på Kurhotel Skodsborg nord for København.
  • Forfatter til fem bøger om ernæring, kost og opskrifter samt medforfatter på en stribe andre.

Udvalgte optrædener på TV:

  • Kok og madkommentator på madlavningsprogrammerne ‘4-stjerners middag’ og ‘4-stjerners rejse’ på Kanal 5.
  • Kok i DR2-serien om Danmarks øde øer.
  • Vært på madprogrammet ‘ROD i køkkenet’ på Kanal 5.

Han er desuden far til børnene Chili og Frej, som han har fra et tidligere ægteskab. I dag bor han i København med sin hustru, men tilbringer gerne halvdelen af ugen i sommerhuset i nærheden af Tikøb.

Om Rigtigmad.dk

Rigtigmad.dk er et online madmarked, der slog de virtuelle døre op i marts 2018.

Her kan alle købe nogle af Danmarks bedste fødevarer - direkte fra computeren, tablet eller smartphone.

Hvis du ønsker at spise gode kvalitets råvarer - og have god samvittighed overfor din sundhed, miljøet og dyrene - er Rigtigmad.dk et madmarked for dig.

Langt de fleste produkter hos Rigtigmad.dk - uanset om der er tale om råvarer, forædlede produkter eller færdigretter - er økologiske.

Samtidig er produkter fra Rigtigmad.dk altid lig med:

→ 100% naturligt indhold

→ Den gode historie bag et produkt

→ Gennemført og godt håndværk

→ Fantastisk smag og kvalitet

Kun de bedste produkter slipper igennem nåleøjet og den strenge kvalitetskontrol. Derfor kan du altid handle hos Rigtigmad.dk med ro i maven og glæde dig til, at varerne ankommer.

Thomas Rode på vej ud ad døren med Rigtigmad kasser i favnen