Den gode historie
Vestergård ligger i Handbjerg tæt ved Limfjorden (og måske endnu mere vigtigt, kun ca. 20 min. fra slagteriet) her opdrætter Martin & Birte Daasbjerg ænder og høns.
Vores røde Italienere er ca. halvanden år gamle høns, som normalt efter æglægning ikke er særligt anvendelige. Men når kødet saltes og confiteres ved lav temperatur over lang tid, bliver kødet, saftigt, mørt og meget velsmagende.
Hønsene er naturligvis økologiske og har således adgang til udearealer med bevoksning af træer, buske og græs. Faktisk er der 4,5 m2 areal pr. høne, som minimum. Her skraber hønsene og finder mange lækkerier, som giver kødet dets dybe smag.