Vare tilføjet til kurv
Levering tirsdag og fredag
Fragt kun 29,- / Gratis fragt fra 1.000,-
Rævhede Naturprodukter

Økologisk Rullepølse af Gris m/ Porchetta Nuancer

300 gram

Pris
DKK 78,00

Beskrivelse

Denne rullepølse fra Rævhede laves af den fede del af grisens bryst, det man kalder slaget. Det saltes og krydres med groft knust peber, fennikelfrø, salvie, persille og hvidløg, altså det man kalder porchetta nuancer. Det rulles op, snøres, presses og koges ved lav temperatur. Rullepølsen har den perfekte balance mellem kød og fedt, der giver en skøn smag og et godt bid

Den gode historie

Rune er en grundig mand. Omhyggeligt oplært af sin far, i dag står han i spidsen for Rævhede Naturprodukter, som igennem et par årtier har specialiseret sig i udskæring og forædling af vildtkød. I de senere år har Rune tillige fokuseret endnu mere på pølsemager-håndværket og traditionelt charcuteri af sydlandsk tilsnit, med fermentering og lufttørring i centrum. De forædlede produkter indeholder hverken nitrit eller andre kunstige smagsfremmende eller konserverende tilsætningsstoffer. Rune tilsætter kun salt, krydderier og kærlighed til detaljen og håndværket. 

Sådan kan du gøre

Skær rullepølsen i pæne, men  ikke for tynde skiver. Kom den på godt rugbrød med krydderfedt og stryg den med et godt lag god sennep, god sky og løgringe.

Ingredienser:

*Svinekød (slag), *krydderier (*løg, *sort og *hvid peber, *fennikelfrø, *salvie, *persille, *hvidløg), *gelantine, *sukker (*= økologisk). Altid 100 % naturligt indhold.

Næringsindhold pr. 100g:

Energi 1498 kJ / 358 kCal, Protein 13,3 g, Fedt 25 g, Kulhydrat 1 g, Heraf sukkerarter 0,1 g, Salt 2,5 g.

Leveres som frostvare.

260,00 kr. pr. kg