Vare tilføjet til kurv
BESTIL TIL JUL & NYTÅR ALLEREDE NU!
SIDSTE BESTILLING INDEN JUL & NYTÅR ER ONSDAG D. 18 DEC KL. 12.00
Magnihill

Økologisk Wokmix

500 gram

Medlemspris
DKK 18,90
Normalpris
DKK 21,00
Bliv medlem og spar DKK 2,10,- på denne vare.

Beskrivelse

Magnihills økologiske wokblanding, som i øvrigt kan bruges til mangt og meget udover at komme i wok’en, er en blanding af populære grøntsager, som gulerod pastinak, broccoli og grønne bønner. Grøntsagernes vej fra mark til fryserum er så kort som mulig, for at undgå tab af spisekvalitet, smag og næringsværdi.

Den gode historie

Magnihill er et svensk familieforetagende, som forarbejder frugt, bær og grøntsager med fokus på, at det skal være nemt for dig derhjemme. De forarbejder og forædler de grønne sager fra egen produktion, samt fra faste samarbejdspartnere i Danmark og Sverige. Udvalgte udenlandske samarbejdspartnere sikre tilgang af de ting, der ikke vokser på vores breddegrader.

Magnihill har stor fokus på oprindelsen, dyrkningsmetoderne og jorden, hvorfra råvaren gror og henter sin næring, så de på den måde kan sikre din næring.

Vælger du økologiske bær og ditto frugt og grønt, undgår du både at belaste miljøet og din krop med sprøjtegifte

Sådan kan du gøre

Tag blandingen ud fra fryseren en time før den skal bruges og kom indholdet i et dørslag. Bland 1 dl god olivenolie, den revne skal og saft af 1 økologisk lime, 2 cm fintrevet frisk ingefær, 2 fed finthakket hvidløg, en halv fintsnittet rød chili, 2 fintsnittede skalotteløg, 5 spsk. god Tamari, 2 spsk. god fiskesovs, en halv tsk. tørrede korianderfrø. Hak et bundt frisk koriander og et halvt bundt frisk mynte groft. Varm en pande eller en wok til den er rygende varm. Kom lidt olivenolie heri. Hæld wokblandingen i panden og sauter et par minutter inden du tilsætter marinaden. Varm det hele igennem 1 minuts tid og tilsæt så de grofthakkede krydderurter. Smag til med salt og peber. Husk at det er tilladt at justere smagen med yderligere Tamari, limesaft, fiskesovs, salt og peber, som du har lyst til. 

Ingredienser:

Økologiske gulerødder, økologisk broccoli, økologiske haricots verts, økologisk pastinak. Altid 100 % naturligt.

Næringsindhold pr. 100g:

Energi 162 kJ/ 38 kcal, 0,3 g fedt heraf 0 g mættede fedtsyrer, Kulhydrat 6,4 g, heraf sukkerarter 5,5 g Protein 1,1 g, Salt 0,6 g.

Leveres som frostvare.

37,80 kr. pr. kg