Vare tilføjet til kurv
FRI FRAGT FRA 1.000,-
INTET MINIMUMSKØB NÅR DU HANDLER
Rigtigmad

Secreto/Flanke af Fritgående Agernfodret Spansk Sortfodsgris

600 - 800 gram

Medlemspris
DKK 164,69
Normalpris
DKK 225,00
Bliv medlem og spar DKK 60,31,- på denne vare.

Beskrivelse

Secreto kan bedst forklares som flanke. Kødet er lyst, meget fedtmarmoreret, fladt og nærmest vifteformet. Kødet har struktur, men er alligevel mørt og meget saftigt. Smagen er dyb, intens, rig og ren som kun dyr der har levet udendørs hele deres liv med ordentligt, naturligt foder, smager.

Den gode historie

Grisene lever hele deres liv under åben himmel på La dehesa, højsletten på grænsen mellem Spanien og Portugal, og HVER GRIS har 2 hektarer natur til deres disposition. Fra 1. oktober til slagtningen begynder i midten af december, lever grisene udelukkende af agern og græs de selv finder og tager på den diæt, 1 kg. på hver dag. Den stramme diæt sikrer ligeledes en sammensætning af fedtsyrer, der for over 70 % vedkommende er den samme som i olivenolie.

Sådan kan du gøre

Krydr med groft salt og friskkværnet peber. Steg kødet på en tør, hed pande eller grill det og regn med ca. 2-3 min. på hver side. Lad det herefter hvile mindst 5-6 min. på en rist. Giv kødet en hurtig tur på varmen inden serveringen. Du kan med fordel krydre kødet med reven citronskal og finthakket chili inden det tilberedes. Servér gerne kødet med en garniture der smager af dens hjemland. Marinerede blade af hjertesalat, en tomatsalat med oliven og skalotteløg eller måske grillede grøntsager. *Kødfibrene går på tværs, så husk at skære vinkelret på fibrene når du skal servere kødet.

Alternativt kan du prøve en af vores mange opskrifter, prøv for eksempel Secreto som Æbleflæsk eller Secreto med salat af grillede Løg og Persille.

Ingredienser:

Sortfodsgris af Bellota kvalitet. Altid 100 % naturligt indhold. 

Leveres som frostvare.

235,27 kr. pr. kg