Den gode historie
Mikkel Friis-Holm er kok, og tilmed en dygtig en af slagsen. Hans kærlighed til gode råvarer fik ham i 2008 til at importere og sælge Scharffenberger fra San Francisco. Herigennem fik Mikkel ideen om at producere højkvalitets chokolade med fokus på oprindelsen af kakaobønnerne, den direkte kontakt til menneskene der producerer dem og deres liv, så vel som at anvende gamle produktionsmetoder under tilblivelsen af chokoladen, der nu rangerer blandt verdens allerbedste. Utallige guld og sølvmedaljer taler deres tydelige sprog.
Grundlaget for at lave verdens bedste chokolade, er udover at vide hvad man gør, verdens bedste råvarer, og den ved Mikkel alt hvordan man tilvejebringer. ”Bæredygtighed giver god samvittighed hos forbrugeren, men gør ikke altid en reel forskel for de fattige bønder, desværre. Og derfor handler vi kun direkte med kakaobønderne, så deres indtjening ligger 200-300 procent over normen og altid til en pris på minimum 25 procent over verdensmarkedsprisen.”