Det gode salt smagssat med arktisk timian, en lille hårdfør urt, der vokser på de tørre heder og sammen med det gode salt, definerer smagen af Island. Saltverks flagesalt inddampes af det iskolde, klare og ekstremt rene vand i Vestfjorden i det Nordøstlige Island. Vandet pumpes op i et kar, som udelukkende opvarmes af 93 grader varmt vand fra gejserne under halvøen. Havvandet inddampes, og efterlader smukke trekantede saltkrystaller, der smager af det rene nordatlantiske hav, som saltet er udvundet af.
Den gode historie
Den geotermiske produktion af salt går tilbage til 1800-tallet, og er således historie, men en historie af den gode og ikke mindst bæredygtige slags. Produktionen dengang holdt kun et par årtier, men blev genoptaget i 2011 af Björn Steinar Jónsson, der efter sine studier ønskede at starte en virksomhed op baseret på bæredygtighed og kulinariske islandske traditioner, og det lykkedes ham. Ved at bruge energien fra den islandske undergrund sætter produktionen, så godt som ingen miljømæssige aftryk. Mere af den slags kunne verden godt have brug for
Sådan kan du gøre
Brug havsaltet, der hvor det gør en forskel og faktisk kan smages og mærkes. Brug det til at krydre lam eller vildtkød med. Også i grøntsags- eller svamperetter vil den arktiske timian gøre underværker.
Ingredienser:
Flagesalt, arktisk timian. Altid 100% naturligt indhold.