Vare tilføjet til kurv
FRI FRAGT FRA 1.000,-
INTET MINIMUMSKØB NÅR DU HANDLER

Confit de Canard af lår fra Økologisk Dansk Landand

250 gram

Medlemspris
DKK 39,60
Normalpris
DKK 49,50
Bliv medlem og spar DKK 9,90,- på denne vare.

Beskrivelse

And bør ikke kun være noget man spiser til jul, men hele året. Birte & Martins ænder er i særklasse en helt fantastisk spise. Vores andelår sprænges med 1% salt, vakuumeres og sous vides til de er helt møre

Den gode historie

Vestergård ligger i Handbjerg tæt ved Limfjorden (og måske endnu mere vigtigt, kun ca. 20 min. fra slagteriet). Her opdrætter Martin og Birte Daasbjerg blandt andet økologiske ænder af racen Peking. De har rig mulighed for at snadre i vandhuller, rigelig med plads at røre sig på og de kan på den måde supplere deres økologiske foder med gode naturlige næringsstoffer fra vilde urter, kløver, græs og insekter. Ændernes diæt og den rigelige motion, gør kødet mørkt, smagfuldt og fedtsyre-sammensætning utrolig interessant ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt.

Foldene, som ænderne går i, får mellem hvert hold ænder lov at få fred, så de planter ænderne elsker og som bl.a. giver dem deres dybe egensmag og interessante ernæringsprofil, kan få lov at gro. Den rigelige plads, den friske luft og naturlige foder gør brugen af medicin overflødig.

Sådan kan du gøre

Vores fedtsyltede økologiske andelår eller confit de canard tåler sammenligning med de bedste franske ditto, med den lille forskel i mente at disse er økologiske og hidrører ikke fra foie gras produktion. Før brug tages lårene forsigtigt ud af posen (gem fedtet til at stege grøntsager i) og steges sprøde på en stegepande eller under grillen i ovnen. Jeg ynder at servere de sprøde, sprængte andelår med hjemmelavet fermenteret rødkål og god sennep.

Et par gode alternativer er vores opskrift på Jordskokkesuppe med Andelår og råstegte Jordskokker eller Confiteret Andelår i en salat af Fennikel og Figner.

Ingredienser:

99% økologisk dansk landand, 1% salt. Altid 100 % naturligt indhold.

Leveres som frostvare.

158,4 kr. pr. kg