Vare tilføjet til kurv
FRI FRAGT FRA 1.000,-
INTET MINIMUMSKØB NÅR DU HANDLER
Rigtigmad

Chops af Økologisk Dansk Lam

2 stk., 300 - 350 gram

Medlemspris
DKK 79,04
Normalpris
DKK 95,00
Bliv medlem og spar DKK 15,96,- på denne vare.

Beskrivelse

Chops er skåret af saddelstykket med ben og fedtkant, en garanti for smag og saftighed. Lidt nemmere at håndtere på både grill og pande iht. lammekoteletter med skafter, skåret af kronen.

Den gode historie

30 hektar af gårdens jord ligger i Nationalpark Vadehavet, hvor fårene sommergræsser og der laves hø. På de øvrige arealer rundt om gården produceres der økologiske grøntsager og supplerende vinterfoder. Den naturlige diæt og masser af plads gør kødet mørkt og intenst i smagen. Moderdyrene er af racen Dorset som går i brunst flere gange om året og vædderne er Texel som giver stærke og kødfulde dyr med høj spisekvalitet.

Historien om dyrene fra Varde Ådal, er så idyllisk, som den kan blive i disse tider, hvor enorme konventionelle gårde og industriel fødevareproduktion er det, der sætter normen for danske fødevarer. Familien Kousgaard på 5, mor Eva, far Torben og de 3 sønner Emil, Anton og Asger, driver som deres primære levevej slægtsgården ud fra præmissen om, at gården stort set skal kunne brødføde familien. Og det er på bæredygtig vis, underforstået at økologi, dyrevelfærd og bæredygtighed i alle henseender er en selvfølge.  For at undgå unødigt stress ved transport har familien indrettet eget slagteri på gården.

Sådan kan du gøre

Dup koteletterne tørre og krydr dem omhyggeligt med salt og peber. Rør lidt sennep op med lidt olivenolie og pensl koteletterne hermed. Hak rosmarin, salvie, merian, timian, persille, frisk revet citronskal samt naturligvis hvidløg og vend koteletterne heri. Steg dem ca. 2 minutter på hver side i olivenolie på en pande eller endnu bedre på en hed grill.

Ingredienser:

Økologisk Dansk Lam fra Rigtigmad Lam. Altid 100 % naturligt indhold. 

243,18 kr. pr. kg