Vare tilføjet til kurv
FRI FRAGT OVER 1.000,-
INTET MINIMUMSKØB NÅR DU HANDLER
VI LEVERER IKKE D. 31/5 (Kr. Himmelfart)
Rigtigmad

Culotte af Økologisk Dansk Lam

350 - 400 gram

Medlemspris
DKK 112,90
Normalpris
DKK 149,50
Bliv medlem og spar DKK 36,60,- på denne vare.

Beskrivelse

Culotten er halestykket af lammet. Kødet er fint i strukturen, men skal steges såvel som skæres med omtanke. Husk at ridse den relativt tykke fedt kant, der hvis du gør det rigtigt, smager fantastisk og bliver vidunderlig sprød. Hold temperaturen moderat så fedtet ikke branker, men kan bruges til at stege evt. ledsagende grøntsager i.

Den gode historie

30 hektar af gårdens jord ligger i Nationalpark Vadehavet, hvor fårene sommergræsser og der laves hø. På de øvrige arealer rundt om gården produceres der økologiske grøntsager og supplerende vinterfoder. Den naturlige diæt og masser af plads gør kødet mørkt og intenst i smagen. Moderdyrene er af racen Dorset som går i brunst flere gange om året og vædderne er Texel som giver stærke og kødfulde dyr med høj spisekvalitet.

Historien om dyrene fra Varde Ådal, er så idyllisk, som den kan blive i disse tider, hvor enorme konventionelle gårde og industriel fødevareproduktion er det, der sætter normen for danske fødevarer. Familien Kousgaard på 5, mor Eva, far Torben og de 3 sønner Emil, Anton og Asger, driver som deres primære levevej slægtsgården ud fra præmissen om, at gården stort set skal kunne brødføde familien. Og det er på bæredygtig vis, underforstået at økologi, dyrevelfærd og bæredygtighed i alle henseender er en selvfølge.  For at undgå unødigt stress ved transport har familien indrettet eget slagteri på gården.

Sådan kan du gøre

Rids fedtet på culotterne fint uden at skære ned i kødet. Krydr omhyggeligt med havsalt og friskkværnet sort peber. Steg den ved god varme på fedtsiden til det er sprødt og gyldent 6 - 7 min. og giv den 10 - 12 min. i ovnen ved 225 grader. Tag den ud og lad den hvile, minimum 15 min. inden den gives et hurtigt skud i ovnen og skæres i skiver mod fibrene.

Jeg holder meget af, at krydre lammekødet med forskellige orientalske krydderiblandinger som især Vadouvan, Ras al hanouth, Harissa, men også en god Øst indisk karry vil gøre underværker. Culotten sidder bagerst på ryggen og er en skøn, smagfuld og mør udskæring med god kød struktur. Jeg ynder at stege den rosa ligesom ryggen.

Ingredienser:

Økologisk Dansk Lam. Altid 100 % naturligt indhold. 

Leveres som frostvare.

265,65 kr. pr. kg