Vare tilføjet til kurv
FRI FRAGT FRA 1.000,-
INTET MINIMUMSKØB NÅR DU HANDLER
Thise

Økologisk Vesterhavsost

180-210 gram

Medlemspris
DKK 49,50
Normalpris
DKK 55,00
Bliv medlem og spar DKK 5,50,- på denne vare.

Beskrivelse

Da Vesterhavsost fra Thise Mejeri tilbage i 2008 vandt i ostekategorien i ’Den Danske Gourmetpris’, gav en enig jury osten følgende ord med på vejen :”Fantastisk. En super ost. Flot struktur med en god konsistens, knækker fint, er nærmest krystalliseret. God saft og kraft. Flot syre. Osten har karakter, og så har den “terroir,” som vi efterlyser i danske fødevarer. Det betyder, at den er præget af det naturhold, som mælken kommer fra og hvor osten er fremstillet og lagret. Den har en god historie.” Smagen er sødlig, med en let syrlig og nøddeagtig finish.

Den gode historie

Thise Mejeri har etableret et ostelager, så langt mod vest, man næsten kan komme. Bovbjerg Fyr og det frådende Vesterhav er nærmeste naboer. Syv Thise-landmænd, som alle bor i nærheden af Bovbjerg, leverer råvaren til den serie Vesterhavsoste, som lagres i den saltholdige havluft, der via. et avanceret ventilationsanlæg blæses ned i ostelageret. Den økologiske Vesterhavsost er fast og lagres i 26 uger for at opnå de prisvindende kvaliteter.

Sådan kan du gøre

Nyd Vesterhavsosten i tynde skiver når du må bukke under for din ostetrang, eller i det varme køkken f.eks. til at give din risotto et ekstra nøk opad. Kraftig tør hvidvin er en mere oplagt ledsager end en rødvin.

Ingredienser:

MÆLK*, salt, mælkesyrekultur, animalsk osteløbe (*=økologisk). Altid 100% naturligt indhold.

Næringsindhold pr. 100g:

Energi 1696 KJ / 408 Kcal, Fedt 32g, Heraf mættede fedtsyrer 20g, Kulhydrater 0,1g, Heraf sukkerarter 0,1g, Protein 30g, Salt 2,1g.

Leveres som kølevare.

253,85 kr. pr. kg