Vare tilføjet til kurv
Levering tirsdag og fredag
Fragt kun 29,- / Gratis fragt fra 1.000,-
Rigtigmad

Entrecôtes af Filet af 100% Græsfodret Økologisk Dansk Okse

2 stk., 500 gram

Pris
DKK 170,00

Beskrivelse

Vore entrecôtes håndskæres af den mest reelle del af oksefileten med fedtkant. Vores entrecotes er for dig der gerne vil have stor smag, men uden for meget fedt og sener. Steaken er krogmodnet 14 - 28 dage. Kombinationen af græsfodring og et aktivt udeliv giver en speciel fedtmarmorering og derfor en spiseoplevelse, der er helt enestående.

Den gode historie

Vi får vores økologiske oksekød fra to udvalgte gårde i Danmark, nemlig Østergård og Sydfynske Steensgaard. Ens for dem begge er, at dyrevelfærd og et liv så tæt på det dyrene normalt ville leve fra naturens side, er af allerhøjeste prioritet. Når kalvene er vænnet fra, får de økologisk letfordøjeligt foder med højt energiindhold for at vokse ordentligt til, og blive robuste nok til at klare sig ude i det fri. Herefter lever de et frit udeliv i de måneder af året, hvor vejret tillader det, hvor de frit kan græsse, præcist sådan som kvæg altid har gjort det. Deres vækst sker meget naturligt, uden pres for at øge til-væksten. Sådan har kvæget det bedst, og bliver på den måde den bedst mulige næring og spisekvalitet for os. I årets koldeste måneder fodres kvæget med kløvergræs og hø fra marker og enge, og får der intet korn, majs eller kraftfoder. Alt kvæg bliver nøje udvalgt efter form, fedme og farve, så vi kun bruger ’de bedste dyr’. Vores økologiske kvæg har mindre end en times transport til slagteriet, hvilket giver stressfrie dyr. 

Sådan kan du gøre

Jeg krydrer kødet inden stegningen og bruger altid friskkværnet sort peber og saltflager. Varm en pande op med lidt olivenolie og læg steakene på panden. Giv dem en god stegeskorpe ved høj varme og steg dem derefter 3 - 4 minutter på hver side ved lidt lavere blus. Lad steakene hvile på en rist min 5 minutter, inden du bruser dem op på panden i en god klat smør, gerne tilsat et flækket fed hvidløg samt evt. friske timian- eller rosmarinkviste. 

Ingredienser:

Økologisk Oksekød. Altid 100 % naturligt indhold.

Leveres som frostvare.

340 kr. pr. kg