Vare tilføjet til kurv
BESTIL TIL JUL & NYTÅR ALLEREDE NU!
SIDSTE BESTILLING INDEN JUL & NYTÅR ER ONSDAG D. 18 DEC KL. 12.00

Hakkebøffer af Økologisk Dansk Okse

2 stk., 360 gram

Medlemspris
DKK 49,50
Normalpris
DKK 55,00
Bliv medlem og spar DKK 5,50,- på denne vare.

Beskrivelse

Vore hakkebøffer er lavet på kød fra kødkvæg. Kødet hakkes to gange og har en fedtprocent på knap 20, hvilket sikrer dig en saftig hakkebøf med et godt bid og en skøn stegeskorpe.

Den gode historie

Vores økologiske oksekød stammer fra det Sydvestlige Jylland. På gården som ligger ved Tjæreborg, tæt på Vadehavet og vestkysten har Ingeborg (der er masser af Morten Korch i det navn) og Per Tinghøj dyrket økologisk landbrug siden 1998, hvor de overtog gården. På det tidspunkt var det ganske usædvanligt på de breddegrader. Her godt 20 år senere er det blevet ganske vist, at der er gode takter i økologi og godt 580 okser fordelt på 300 hektarer græsmarker ved Nationalpark Vadehavet, er et godt vidnesbyrd herpå. Græsset, dyrenes oprindelige føde, suppleres med foder fra parrets egne marker. Det tilbydes sammen med græsset for at sikre god og ensartet tilvækst, samt for at sikre spisekvaliteten sammen med den ernæringsmæssige værdi, som græsningen tilvejebringer. I de koldeste perioder går dyrene i de store, lune løsdrifter med ekstra meget dybstrøelse.

Sådan kan du gøre

Dup hakkebøfferne med lidt køkkenrulle. Krydr dem med friskkværnet sort peber og saltflager. Lad en svær pande blive rygende varm over ilden og læg bøfferne på panden. Steg hakkebøfferne 3 - 4 minutter på hver side, ved moderat varme og vend kun en gang undervejs for at få så sprød stegeskorpe som muligt. Lad hakkebøfferne hvile på en rist, så den sprøde stegskorpe bibeholdes. Kom imens smør på panden og steg heri løg snittet i fine både helt møre og bløde. Vend til sidst plukket bredbladet persille heri, smag til med salt og friskkværnet peber og juster med citronsaft. Anret løgene på et varmt fad. Brus hakkebøfferne op i smør på begge sider og server.

Ingredienser:

Økologisk Oksekød. Altid 100 % naturligt indhold. 

Leveres som frostvare.

137,50 kr. pr. kg