Vare tilføjet til kurv
FRI FRAGT FRA 1.000,-
INTET MINIMUMSKØB NÅR DU HANDLER
Rigtigmad

Økologisk Cote De Boeuf

ca. 700 gram

Medlemspris
DKK 156,94
Normalpris
DKK 199,50
Bliv medlem og spar DKK 42,56,- på denne vare.

Beskrivelse

Vores økologiske Cote de boeuf er et strålende alternativ til kølediskens papirtynde “bøffer”. Principielt er der tale om en dobbelt Ribeye steak med ben, som skæres af den øverste del af ryggen. Kødet er meget fedtmarmoreret og saftigt og der burde være nok til to personer.

Den gode historie

Vores økologiske oksekød stammer fra det Sydvestlige Jylland. På gården som ligger ved Tjæreborg, tæt på Vadehavet og vestkysten har Ingeborg (der er masser af Morten Korch i det navn) og Per Tinghøj dyrket økologisk landbrug siden 1998, hvor de overtog gården. På det tidspunkt var det ganske usædvanligt på de breddegrader. Her godt 20 år senere er det blevet ganske vist, at der er gode takter i økologi og godt 580 okser fordelt på 300 hektarer græsmarker ved Nationalpark Vadehavet, er et godt vidnesbyrd herpå. Græsset, dyrenes oprindelige føde, suppleres med foder fra parrets egne marker. Det tilbydes sammen med græsset for at sikre god og ensartet tilvækst, samt for at sikre spisekvaliteten sammen med den ernæringsmæssige værdi, som græsningen tilvejebringer. I de koldeste perioder går dyrene i de store, lune løsdrifter med ekstra meget dybstrøelse.

Sådan kan du gøre

Udskæringen er relativt tyk, og jeg foretrækker at stege den på panden. Tag gerne den optøede Cote de boeuf ud af køleskabet en times tid eller to i forvejen. Krydr den godt og steg den ved moderat varme. Smid gerne et flækket hvidløgsfed samt et par hhv. rosmarin- og timian kviste i panden. Beregn ca. 12 - 15 minutter på hver side ved moderat varme (den skal have en kernetemperatur på mellem 60 til 65 grader, hvis du bruger stegetermometer). Lad efterfølgende kødet hvile i hvert fald 10 - 12 minutter inden du igen giver den en tur på en ren pande med en klat smør og en ny portion krydderurter. Skær kødet af benet og derefter i tynde skiver på tværs af fibrene. 

Ingredienser:

Økologisk oksekød. Altid 100% naturligt indhold.

Leveres som frostvare.

224,19 kr. pr. kg