Vare tilføjet til kurv
Levering tirsdag og fredag
Fragt kun 29,- / Gratis fragt fra 1.000,-
Rigtigmad

Tournedos af 100% Græsfodret Økologisk Dansk Okse

2 stk., 400 gram

Pris
DKK 230,00

Beskrivelse

Vores tournedoser skæres af den mest reelle del af oksemørbraden. Den er relativt mager og ekstremt mør, da mørbraden er en muskel der ikke er voldsomt meget i aktion. Steg altid en tournedos med omtanke så den ikke får for meget. Da kødet er meget magert, vil en gennemstegt tournedos meget nemt fremstå ekstremt tør og smagsløs.

Den gode historie

Vi får vores økologiske oksekød fra to udvalgte gårde i Danmark, nemlig Østergård og Sydfynske Steensgaard. Ens for dem begge er, at dyrevelfærd og et liv så tæt på det dyrene normalt ville leve fra naturens side, er af allerhøjeste prioritet. Når kalvene er vænnet fra, får de økologisk letfordøjeligt foder med højt energiindhold for at vokse ordentligt til, og blive robuste nok til at klare sig ude i det fri. Herefter lever de et frit udeliv i de måneder af året, hvor vejret tillader det, hvor de frit kan græsse, præcist sådan som kvæg altid har gjort det. Deres vækst sker meget naturligt, uden pres for at øge til-væksten. Sådan har kvæget det bedst, og bliver på den måde den bedst mulige næring og spisekvalitet for os. I årets koldeste måneder fodres kvæget med kløvergræs og hø fra marker og enge, og får der intet korn, majs eller kraftfoder. Alt kvæg bliver nøje udvalgt efter form, fedme og farve, så vi kun bruger ’de bedste dyr’. Vores økologiske kvæg har mindre end en times transport til slagteriet, hvilket giver stressfrie dyr. 

Sådan kan du gøre

Tænd din ovn på 220 grader. Jeg krydrer kødet inden stegningen og bruger altid friskkværnet sort peber og saltflager. Varm en pande op med lidt olivenolie og læg steaks på panden og giv dem en god stegeskorpe ved høj varme. Sæt panden i ovnen og giv dem 10 - 12 minutter. Lad tournedos’erne hvile på en rist min 8 - 10 minutter, inden du bruser dem op på panden i en god klat smør, gerne tilsat et flækket fed hvidløg samt evt friske timian eller rosmarinkviste.

Opskriften på Tournedos på sur-søde løg med emulsion af Persille og Estragon er en klar vinder. Så prøv den!

Ingredienser:

Økologisk Oksekød Okse. Altid 100 % naturligt indhold. 

Leveres som frostvare.

575 kr. pr. kg