Vare tilføjet til kurv
FRI FRAGT FRA 1.000,-
INTET MINIMUMSKØB NÅR DU HANDLER
Rigtigmad

Wokstrimler af Økologisk Dansk Okse

400 gram

Medlemspris
DKK 69,04
Normalpris
DKK 75,00
Bliv medlem og spar DKK 5,96,- på denne vare.

Beskrivelse

Vore wokstrimler er skåret af okseinderlår fra fritgående dansk kødkvæg. Kødet er mørt så tilberedningstiden er relativt kort, således at det bliver færdigt samtidig med grøntsagerne når du laver en hurtig sautér eller wokret.

Den gode historie

Vores økologiske oksekød stammer fra det Sydvestlige Jylland. På gården som ligger ved Tjæreborg, tæt på Vadehavet og vestkysten har Ingeborg (der er masser af Morten Korch i det navn) og Per Tinghøj dyrket økologisk landbrug siden 1998, hvor de overtog gården. På det tidspunkt var det ganske usædvanligt på de breddegrader. Her godt 20 år senere er det blevet ganske vist, at der er gode takter i økologi og godt 580 okser fordelt på 300 hektarer græsmarker ved Nationalpark Vadehavet, er et godt vidnesbyrd herpå. Græsset, dyrenes oprindelige føde, suppleres med foder fra parrets egne marker. Det tilbydes sammen med græsset for at sikre god og ensartet tilvækst, samt for at sikre spisekvaliteten sammen med den ernæringsmæssige værdi, som græsningen tilvejebringer. I de koldeste perioder går dyrene i de store, lune løsdrifter med ekstra meget dybstrøelse.

Sådan kan du gøre

Krydr omhyggeligt kødet med salt, friskkværnet sort peber, fintrevet hvidløgsfed, limeskal og saft, finthakket chili og ingefær, et skvæt hhv. Tamari-soja og fiskesovs. Vend det hele rundt og lad det marinere imens du gør grøntsagerne klar. Det kunne være forårsløg, grønne bønner, bønnespirer og bok-choy, som ordnes og skæres i ensartede stykker, strimler, trekanter etc. Varm en wok eller en pande godt op til den er så varm at den ryger. Si marinaden fra wokstrimlerne, men gem den. Dup strimlerne af på lidt køkkenrulle, kom lidt olivenolie på panden og lynsteg strimlerne 2 - 3 minutter hvorefter du tilsætter grøntsagerne og giver dem 2 - 3 minutter. Tilsæt marinaden og sving det hele sammen med 1/2 bdt. grofthakket frisk koriander.

Ingredienser:

Økologisk Okse. Altid 100 % naturligt indhold. 

Leveres som frostvare.

172,58 kr. pr. kg