Vare tilføjet til kurv
LEVERING HVER TIRSDAG OG FREDAG.
FRI FRAGT OVER 1.000,-
INTET MINIMUMSKØB NÅR DU HANDLER
Rigtigmad

Wokstrimler af Økologisk Dansk Rigtigmad Okse

400 gram

Medlemspris
DKK 62,50
Normalpris
DKK 75,00
Bliv medlem og spar DKK 12,50,- på denne vare.

Beskrivelse

Vore wokstrimler er skåret af okseinderlår fra fritgående dansk kødkvæg. Kødet er mørt så tilberedningstiden er relativt kort, således at det bliver færdigt samtidigt med grøntsagerne når du laver en hurtig sautér eller wokret.

Den gode historie

En Rigtigmad Okse er ikke bare en træt malkeko, men er af en decideret kødkvæg race. Det vil sige, at den er perfekt til at omsætte græs til velsmagende, fedtmarmoreret kød.  Dyrene søges ud blandt udvalgte bønder, hvis holdning til dyrehold stemmer overens med vores forestillinger om hvordan dyr skal leve. De er 100% økologiske og går på græs den største del af deres liv. For at undgå stress ved unødig transport, er dyrene slagtet lokalt af dygtige fagfolk. Gode madoplevelser og ditto ernæring skabes gennem respekt for mennesker, miljø og vigtigst for dyrene. 

Sådan kan du gøre

Krydr omhyggeligt kødet med salt, frisk kværnet sort peber, fint revet hvidløgsfed, limeskal og saft, fint hakket chili og ingefær, et skvæt hhv. Tamari-soja og fiskesovs. Vend det hele rundt og lad det marinere imens du gør grøntsagerne klar. Det kunne være forårsløg, grønne bønner, bønnespirer og bok-choy, som ordnes og skæres i ensartede stykker, strimler, trekanter etc. Varm en wok eller en pande godt op til den er så varm at den ryger. Si marinaden fra wokstrimlerne, men gem den. Dup strimlerne af på lidt køkkenrulle, kom lidt olivenolie på panden og lynsteg strimlerne 2 - 3 minutter hvorefter du tilsætter grøntsagerne og giver dem 2 - 3 minutter. Tilsæt marinaden og sving det hele sammen med 1/2 bdt. grofthakket frisk koriander.

Ingredienser:

Oksekød fra Rigtigmad Okse. Altid 100 % naturligt indhold. 

Leveres som frostvare.

156,25 kr. pr. kg