Vare tilføjet til kurv
NYT: Levering tirsdag, onsdag, torsdag og fredag
Fragt kun 29,- / Gratis fragt fra 1.000,-

SKUMMENDE SUPPE AF PALMEKÅL med letsaltet torsk

SVÆRHEDSGRAD
Nemt
AKTIV TILBEREDNING
CA. 20 MIN
PERSONER
4
Verdens nemmeste og samtidig den allerbedste vintersuppe. Den smukke vitale farve og ikke mindst smagen får en til at glemme, at det faktisk er vinter. Forret til 4 personer

DET DU SKAL BRUGE
  1. Torskeportioner fra Skagen
    Optøede natten over i køleskabet
  2. Palmekål
    Befriet for den seje stilk
  3. Zittauerløg
    Pillede og skåret i mindre stykker
  4. Hvidløg
    Pillet og finthakket
  5. Vand
  6. økologisk smør
  7. God jomfru olivenolie
  8. Reven muskatnød
  9. Øko citron, skal og saft
  10. Uraffineret havsalt
SÅDAN GØR DU

TIP!

Palmekålen kan sagtens erstattes med grønkål, sortkål eller russisk-kål. Jeg plejer at bruge palmekål, da den er en kende mindre fibrøs end grønkål og dermed nemmere at få pureret blank, smuk og fuldstændig glat. Du kan naturligvis også bruge andre gode fisk end torsk.

 

1. Skær torske-portionerne i skiver på ca. 0,5 cm på tværs af fileten og læg dem på en stor tallerken. Drys dem med det grove salt og riv halvdelen af citronskallen henover. Lad fisken trække mindst 1 time. Imens kan du jo passende lave suppen.


2. Sæt vandet over med løg og hvidløg og bring det i kog. Skru ned og lad det småkoge indtil løg og hvidløg er helt møre.


3. Tilsæt fiskestykkerne og sluk for vandet. Lad dem trække 2 - 3 minutter inden de tages op og anrettes i varme suppekopper.


4. Brun imens 75 g. smør i en tykbundet gryde.


5. Kom grønkålen i vandet og kog i ca. 3 - 4 minutter til kålen er mør, men stadig er grøn og vital.


6. Fisk kål og løg op med en hulske og kom det i blenderen og blend kålen fuldstændigt ud. Tilsæt resten af vandet undervejs og slut af med olivenolie, det brunede smør, samt det resterende kolde smør.


7. Smag til med citronsaft, friskkværnet peber og reven muskat og hæld den over fisken og server. Dryp evt. med lidt olivenolie og pynt med lidt sauteret strimlet palmekål på toppen. Det vil gøre underværker.

 

Velbekomme