Vare tilføjet til kurv
Levering tirs, ons, tors & fredag
Fragt fra kun 25,- / Gratis fragt fra 1.000,-

STEGT ØKOLOGISK ANDEBRYST med gulerod, mandarin og abrikoser

SVÆRHEDSGRAD
NEMT
AKTIV TILBEREDNING
CA. 20 MIN.
PERSONER
4
And og gås fortjener at blive spist meget oftere end blot mortensaften og juleaften. Det er en guddommelig spise! Det gælder ikke mindst vores ænder, som går ude og supplerer deres økologiske foder med græs, urter og andet godt, der giver kødet ekstra smag.

DET DU SKAL BRUGE
  1. Økologiske andebryster
    Optøet i køleskabet natten over. Optøede i køleskab natten over
  2. Gulerødder, fingertykkelse
    Skrællede
  3. Tørrede abrikoser, uden svovl
    Undgå varianter tørret med honning eller sukker
  4. Mandariner
    Pillede og skåret i trekanter. Kan erstattes af 1 appelsin
  5. Frisk ingefær
    Skrællet og fintsnittet
  6. Forårsløg
    Befriet for det yderste seje lag og halverede på skrå
  7. Økologisk appelsin
    Saft og fintrevet skal
  8. Økologisk citron
    Fintrevet skal
  9. Kanel
    Hel
  10. Stjerneanis
  11. Kyllingefond
    Andefond kan også bruges
  12. Koldpresset jomfru olivenolie
  13. Havsalt
  14. Friskkværnet sort peber
SÅDAN GØR DU

TIP!

Tag gerne andebrysterne ud et par dage i forvejen, så skindet kan nå at tørre ordentligt. Jo tørrere skindet er, jo nemmere er det at stege dejlig sprødt. Tag andebrysterne ud af posen, når de er tøet op, og lad dem stå utildækket med skindsiden opad på en tallerken i køleskabet – gerne natten over. 

 

1. Rids andeskindet meget fint og fjern sølvhinden på kødsiden. Krydr med salt, peber, kanel, stjerneanis, citronskal samt halvdelen af appelsinsaften.

 

2. Varm panden op. Den skal være så varm, at den ryger! Hæld lidt olie på panden, og læg andebrysterne på med skindsiden nedad. Sku ned på svag varme og steg skindsiden gylden og sprød ca. 10 minutter. Pas på at fedtstoffet ikke branker, da det skal bruges senere.

 

3. Vend andebrysterne, sluk for blusset og lad kødet trække 2-3 minutter på den slukkede pande inden de tages af og trækker med skindsiden opad.

 

4. Kom de hele gulerødder på panden og steg dem ved moderat varme i et par minutter under omrøring, så de ikke tager farve. Tilsæt ingefær, abrikoser, appelsinskal og resten af appelsinsaften, citronsaft samt kyllingefond og skru atter lidt op for varmen, så den smagfulde fond koger ind, tykner og glacerer gulerødderne.

 

5. Tilsæt til sidst forårsløg og giv dem et par minutter på panden. Kom de glacerede gulerødder og forårsløg på et varmt fad med al væden fra panden. Skær evt. andebrysterne i skiver og anret dem på grøntsagerne med et drys friske mandariner over.

 

God fornøjelse og velbekomme fra Thomas Rode