Vare tilføjet til kurv
NYT: Levering tirsdag, onsdag, torsdag og fredag
Fragt kun 29,- / Gratis fragt fra 1.000,-

RILLETTE AF VARMRØGET ISLANDSK LAKS

SVÆRHEDSGRAD
NEMT
AKTIV TILBEREDNING
CA. 30 MIN.
PERSONER
8
Serverer gerne ristet stenalderbrød eller tørrede aubergineskiver til rilletten, for at give retten lidt sprødt modspil. (Forret til 8 personer)

DET DU SKAL BRUGE
  1. Varmrøget Islandsk laks
    Optøet i køleskabet natten over
  2. Usaltet smør
    Smeltet
  3. Bladselleri
    Befriet for de seje tråde
  4. Forårsløg
    Befriet for det yderste seje lag og rødder
  5. Gulerødder
    Skrællede
  6. Fennikel
    Befriet for top og rod
  7. Dijonsennep
  8. Økologisk citron
    Saft og fintrevet skal
  9. Blandede krydderurter
    Estragon, purløg, citronmelisse, persille, dild
  10. Hjemmerørt mayonnaise
  11. Havsalt
  12. Friskkværnet sort peber


  13. Pasteruriseret æggeblomme
  14. Koldpresset jomfruolivenolie
  15. Dijonsennep
  16. Sherry vineddieke
  17. Citronsaft
  18. Havsalt
  19. Friskkværnet sort peber
SÅDAN GØR DU

TIP!

Når du rører din mayonnaise, er det vigtigt, at alle ingredienser har samme temperatur - ellers skiller den. Tag derfor gerne det hele ud af køleskabet mindst 2 timer inden du går i gang, og vælg gerne en mild olivenolie, uden for kraftig smag. 

 

1. Lun laksen i en 80 grader varm ovn i 15 minutter.

 

2. Smelt smørret og klar det. Kasser vallen.

 

3. Skær grøntsagerne i fine tern, kog dem i smørret i 2-3 minutter og afkøl dem let.

 

4. Træk skindet af laksen og fjern så meget af det grå fedt som muligt. Pluk det lune laksekød i mindre stykker.

 

5. Hak de blandede krydderurter fint.

 

6. Rør en klassisk mayonnaise - men anvend kun halvt så meget olivenolie som normalt.

 

7. Rør citronskal og -saft, sennep og krydderurter i mayonnaisen sammen med de kogte grøntsager og det smør de har kogt i. Tilsæt den plukkede laks og smag omhyggeligt til med citronsaft, salt og peber.

 

8. Kom lakserilletten i en skål eller form den som æg ved hjælp af en ske.

 

9. Server med en god salat. Det kunne være endivie blade og crudité af de grøntsager som allerede indgår og giver smag til rilletten.

 

 

Mayonnaise: Kom æggeblomme, sennep og sherry vineddike i en skål. Pisk det grundigt sammen og tilsæt derpå olivenolie lidt efter lidt, mens der piskes kraftigt. Smag til med salt og peber og citronsaft

 

Velbekomme