Vare tilføjet til kurv
NYT: Levering tirsdag, onsdag, torsdag og fredag
Fragt kun 29,- / Gratis fragt fra 1.000,-

GRILLPØLSER MED BACON OG AROMATISKE URTER serveret med kompot af peberfrugter

SVÆRHEDSGRAD
NEMT
AKTIV TILBEREDNING
CA. 20 MIN.
PERSONER
4
Vi har gjort os ekstra umage med at skaffe råvarerne, såvel som at udtænke opskrifterne, for at skabe en pølse som ikke ligner de andre! Og som du kan servere for din familie med god samvittighed. Derfor synes vi den fortjener at blive serveret med andet end blot et pølsebrød, sennep og ketchup.

DET DU SKAL BRUGE
  1. Økologiske danske grillpølser med bacon & aromatiske urter
  2. Røde peberfrugter
    Befriet for stilk og kerner, skåret i trekanter
  3. Gule peberfrugter
    Befriet for stilk og kerner, skåret i trekanter
  4. Rødløg
    Pillede, og skåret i tynde både fra top til rod
  5. Hvidløg
    Pillede og halverede skåret i tern
  6. Bøftomat, stor og moden
    Skåret tern
  7. Piement d'espellete
    Baskisk paprika
  8. Bredbladet persille
    Skyllet og slynget omhyggeligt
  9. Koldpresset jomfru olivenolie
  10. Havsalt
  11. Friskkværnet sort peber
SÅDAN GØR DU

TIP!

Peberkompotten kan sagtens laves i større portioner, og i god tid. Den bliver bare bedre af at trække, men vent i så fald med at tilsætte persillen. 

 

1. Varm olien op med hvidløget og kom piement d'espelette, peberfrugter og løg heri. Steg ved moderat varme 8-10 minutter.

 

2. Tilsæt tomat og lad det hele småsimre 12-15 minutter til retten tykner lidt. Hak persillebladene groft og vend dem i og smag til med salt og peber.

 

3. Steg imens pølserne på grillen ved moderat varme så naturtarmen kan nå at blive sprød. Giv dem gerne 8-10 minutter på hver side.

 

4. Server pølserne med peberfrugtkompotten, en god salat og evt. lidt god sennep til.

 

Velbekomme