Vare tilføjet til kurv
NYT: Levering tirsdag, onsdag, torsdag og fredag
Fragt kun 29,- / Gratis fragt fra 1.000,-

KARBONADER MED SVAMPE og stuvede grøntsager

SVÆRHEDSGRAD
NEMT
AKTIV TILBEREDNING
CA. 35 MIN.
PERSONER
4
En opfriskning af en gammel klassiker, hvor den opbagte mælkesovs er skiftet ud med blomkålspuré. Alt i alt et mere ernæringsrigtigt måltid med flere kostfibre, flere vitaminer og meget mere smag!

DET DU SKAL BRUGE
  1. Økologisk hakket gris
  2. Sæsonens svampe
    Kantareller, champignon, østershat, shiitake
  3. Æg
  4. Skalotteløg
    Pillede og revne
  5. Dijonsennep
  6. Frisk merian
    Bladene pillet af stænglerne og hakkede
  7. Chilipulver
  8. Økologisk citron
    Saft og fintrevet skal
  9. Blomkål
    Befriet for bladene, skåret i buketter, skræl stokken
  10. Små gulerødder
    Befriet for den grønne top
  11. Perleløg
    Pillede
  12. Ærter
    Frisk bælgede
  13. Bredbladet persille
    Omhyggeligt skyllet og bladene plukket af
  14. Usaltet smør
  15. Havsalt
  16. Friskkværnet sort peber
SÅDAN GØR DU

TIP!

En blanchering er et kort opkog i letsaltet vand eller bouillon, optimalt med en lynhurtig efterfølgende afkøling. I dette tilfælde koges grøntsagerne kort og afkøles efterfølgende i isvand for at stoppe tilberedningen. Resultatet er lækre, sprøde grøntsager med farverne i behold. 

 

1. Hak svampene fint og steg dem i lidt smør. Køl dem af.

 

2. Rør det hakkede grisekød sejt med æg, skalotteløg, sennep, merian, chili, citronskal, salt og peber. Smag til og lad farsen hvile. Gerne 1 times tid. Rør så de afkølede svampe i farsen, og smag omhyggeligt til.

 

3. Blancher halvdelen af blomkålsbuketterne, gulerødder, perleløg og til sidst ærter i letsaltet vand. Gem vandet.

 

4. Kog de resterende blomkålsbuketter og stokken i blancheringsvandet til alt er helt mørt. Blend til en helt glat puré med et par skefulde smør. Vend de blancherede grøntsager i pureén og smag til med citronsaft, salt og peber.

 

5. Form 4 eller 6 store ovale karbonader og steg dem i smør 6-7 minutter ved god varme så de får en fin, sprød skorpe.

 

6. Hak persillen, vend den i de stuvede grøntsager og server til de lune karbonader.

 

Velbekomme