Vare tilføjet til kurv
Levering tirs, ons, tors & fredag
Fragt fra kun 25,- / Gratis fragt fra 1.000,-

PULLED PORK med tomat-peber salsa i kålblade

SVÆRHEDSGRAD
NEMT
AKTIV TILBEREDNING
ca. 20 min
PERSONER
4
RigtigMad.dk's version af Pulled Pork. Pulled Pork, der gennem bl.a. Bdr. Price har nået ud til selv de fjerneste afkroge af landet. Og det forstår man jo godt.

DET DU SKAL BRUGE
  1. Økologisk Grisenakke
    Taget ud fra frost og tøet op i køleskabet natten over.
  2. Red, Hot, and Heavy eller Hot Dip fra Mandala
    Kommer snart på Rigtigmad
  3. Birkerøget Havsalt
    Kommer snart på Rigtigmad
  4. Hvidløg (fermenterede)
    Knuste
  5. Økologisk Citron
    Den revne gule skal og saften
  6. Tomater, modne
    Befriet for blomst og kerner samt evt skind, skåret i fine tern
  7. Rød peber
    Befriet for stil og kerner, skåret i fine tern
  8. Friske aromatiske krydderurter som f.eks basilikum, persille og koriander
    Befriet for stængler og fint hakket
  9. Balsamico
  10. Spidskål, alt efter størrelse
    Plukket ud i blade og omhyggeligt skyllede
  11. Jomfru olivenolie
  12. Friskkværnet sort peber
  13. Uraffineret havsalt
SÅDAN GØR DU

TIP!

Denne version er den nemmeste, men har man mod på det, så kan man sagtens kaste sig ud i en røget version på grillen. Tjek nettet og benyt en af de mange lækre bud, der er at finde her. Selv synes jeg, at denne version spiller. Læg briketter/heatbeads hele vejen rundt i kanten af din kuglegrill, så tæt, at de rører hinanden med blot et enkelt mellemrum. Drys dem herefter med lidt rygespåner. Tænd den første briket og lad briketterne efterfølgende antænde hinanden og på den måde ryge og tilberede kødet. 

 

1. Tænd ovnen eller grillen på 90 grader.

 

2. Bland din krydderblanding med 0,5 dl jomfru olivenolie, det røgede havsalt, hvidløg, den revne citronskal og gnid nakkestegen hermed. Placer stegen i et ildfast fad og giv den 10 - 12 timer. Sørg for at der hele tiden er lidt væde i det ildfaste fad.

 

3. Når kødet er færdigt, træk da kødet fra hinanden ved hjælp af to gafler og bland det med væden. Smag om nødvendigt til med yderligere salt og peber og juster gerne med lidt citronsaft eller sherryvineddike.

 

4. Bland tomat og pebertern med det resterende olivenolie, balsamico, de hakkede krydderurter og juster med salt, peber og citronsaft.

 

5. Anret kødet og salsaen i skåle og byd spidskålsbladene til.

 

God fornøjelse og velbekomme fra Thomas Rode