Vare tilføjet til kurv
NYT: Levering tirsdag, onsdag, torsdag og fredag
Fragt kun 29,- / Gratis fragt fra 1.000,-

STEGT PRESA AF SORTFODSGRIS med nye grøntsager og smør vinaigrette

SVÆRHEDSGRAD
NEMT
AKTIV TILBEREDNING
CA. 45 MIN.
PERSONER
4
Presa er sortfodsgrisens svar på culotte – bortset fra, at dette lækre stykke kød sidder i området omkring nakken. Et fantastisk saftigt og reelt stykke kød, hvis man blot er opmærksom på, at kødfibrene drejer en smule, når kødet skæres ud.

DET DU SKAL BRUGE
  1. Presa af spansk sortfodsgris
    Optøet i køleskabet natten over
  2. Dijonsennep
    Rørt op med lidt olivenolie
  3. Grønne asparges
    Bunden knækket af, evt befriet for de små blade
  4. Nye ærter
    Frisk bælgede
  5. Radiser
    Befriet for toppen
  6. Perleløg
    Pillede
  7. Majroer, små
    Befriet for toppen
  8. Nye gulerødder
    Befriet for toppen, evt skrællede
  9. Usaltet smør
    Brunet og klaret
  10. Skalotteløg
    Pillede og fint hakkede
  11. Økologisk citron
    Saft og fint revet skal
  12. Friske krydderurter
  13. Koldpresset jomfru olivenolie
  14. Havsalt
  15. Friskkværnet sort peber
SÅDAN GØR DU

TIP!

Du kan sagtens anvendes andre grøntsager end dem jeg har foreslået. Og er der tid og lyst, vil det kun klæde kødet at grille grøntsagerne. 

 

1. Varm ovnen til 230 grader. Pak kødet ud og dup det tørt med lidt køkkenrulle. Pensl kødet med sennep rørt med citronskal og krydr omhyggeligt med salt og peber. Giv kødet ca. 20 minutter i ovnen, tag det ud af ovnen og lad det trække lige så længe. Giv det herefter 10 minutter, tag det ud og lad det trække i 10 minutter. Kan også laves i grillen.

 

2. Klargør mens alle grøntsagerne.

 

3. Når stegen er kommet ud af ovnen for sidste gang for at hvile, kommes grøntsagerne i en sauteuse eller en pande med høje kanter. Krydr med salt og peber og tilsæt brunede smør. Damp grøntsagerne lige knapt møre under låg ved moderat varme.

 

4. Si smørret fra og bland det med skalotteløg, krydderurter og citronsaft til en lækker smør vinaigrette.

 

5. Anret grøntsagerne på et varmt fad, skær kødet i tynde skiver på langs og byd den lune sauce til.

 

Velbekomme