Vare tilføjet til kurv
Levering tirsdag og fredag
Fri fragt fra 1.000 kr

ÆGGEKAGE MED VARMRØGET ISLANDSK LAKS samt spinat, glaskål og radiser

SVÆRHEDSGRAD
NEMT
AKTIV TILBEREDNING
CA. 25 MIN.
PERSONER
4
Æg, varmrøget laks og masser af grøntsager! Et perfekt, sundt og hurtigt aftensmåltid.

DET DU SKAL BRUGE
  1. Varmrøget islandsk laks efter egen smag
  2. Økologiske æg
  3. Spæde spinatblade
    Skyllet og slynget omhyggeligt
  4. Usaltet smør
  5. Glaskål
    Skrællet
  6. Radisser
    Skyllede og befriet for den grønne top
  7. Brøndkarse
    Skyllet og slynget omhyggeligt
  8. Hel muskatnød
  9. Koldpresset jomfru olivenolie
  10. Økologisk citron
  11. Salt
  12. Frisk kværnet peber
SÅDAN GØR DU

TIP!

Lad endelig ikke laksen stå for længe i ovnen - så bliver den tør og uinteressant. Og det ville være trist når nu Birgir har gjort sig umage med at ryge en fantastisk saftig islandsk laks. 

 

1. Tænd ovnen på 180 grader. Pak laksen ud og sæt den i ovnen i et ildfast fad, imens den varmer op. Laksen skal blot være lun.

 

2. Skær glaskålen i 8 stykker fra top til rod og høvl ved hjælp af et mandolinjern tynde trekanter som lægges i koldt vand med et par isterninger i.

 

3. Høvl ligeledes radiserne i tynde skiver og læg dem i det iskolde vand med glaskålen.

 

4. Slå æggene ud i en skål og krydr med friskrevet muskatnød, salt og peber.

 

5. Lad smørret bruse op i din yndlingspande (dvs. en du ved slipper!), og sauter 2 bakker spinat heri. Krydr med salt og peber og hæld evt. væden fra inden du kommer æggemassen i panden. Rør et par gange og sæt panden i ovnen i 8-10 minutter, eller indtil æggekagen er gennembagt.

 

6. Træk imens skindet af laksen og fjern det grå fedt ved hjælp af en ske. Hæld vandet fra glaskål og radiser, og vend den resterende bakke spinat heri. Mariner med citronsaft, olivenolie samt salt og peber.

 

7. Tag æggekagen ud af ovnen, bryd det lune laksekød ud over den og byd salaten til. 

 

Velbekomme