Vare tilføjet til kurv
Levering tirsdag og fredag
Fri fragt fra 1.000 kr

Boeuf sauté Stroganoff

SVÆRHEDSGRAD
NEMT
AKTIV TILBEREDNING
ca. 25 min
PERSONER
4
Retten her er inspireret af Boeuf saute stroganoff, som oprindeligt blev lavet af oksemørbradspidser, der jo som bekendt smager bedst når de steges rosa og dermed nærmest skal kysse panden…. ligesom nyretapper, der bliver et kedeligt bekendtskab, hvis de får for meget. Så fokusere på høj varme og kort tid i panden, så kødet er næsten blodigt. Så kan det nemlig tåle at blive varmet igennem i saucen umiddelbart inden servering, og stadigt være perfekt rosa når du skal sætte tænderne i det.

DET DU SKAL BRUGE
  1. Oksekød / Nyretapper af 100% Græsfodret Økologisk Dansk Okse
  2. Økologisk Dansk Bacon i Tern
  3. Løg
    Pillet og skåret i fine både
  4. Markchampignon
    Rensede og skivede
  5. Røget paprika
    Fra Mandala
  6. Sød paprika
    Fra Mandala
  7. Tomatpuré
  8. Blomkålspuré
    Magnihill
  9. Usaltet smør
  10. Havsalt
  11. Friskkværnet peber
  12. Økologisk Jomfru olivenolie
  13. Saften af ca. en halv citron
SÅDAN GØR DU

Tip!

På kokkeskolen lærer man at have alle ingredienserne målt af og stående klar i små skåle således at tilberedningen kører i et perfekt flow. Det går lynhurtigt! 

1. Skær ned langs den lange, gennemgående sene og fjern den. Skær kødet i ensartede strimler på tværs af fibrene. Krydr kødet omhyggeligt med salt og peber og vend det i olivenolie.


2. Varm en tykbundet pande op og sauter, dvs. steg og vend hyppigt strimlerne ved høj varm. Giv dem kun et par minutter. De skal stadigt være røde indeni.


3. Tag strimlerne af panden, men gem fedtstoffet (med mindre det er brændt) og kom lidt mere olivenolie i panden. Kom efterfølgende champignons og løg i. Sauter et par minutter, indtil til løgene falder sammen og tilsæt så tomatpuré og paprika. Giv det så et minuts tid. Reducer evt. varmen lidt for at undgå at det hele brænder på.


4. Kom ca. 1,5 dl vand i panden tillige med saften fra kødet og blomkålspuréen og kog det hele sammen under omrøring.
5. Smag omhyggeligt til med salt og peber og juster med citronsaft.


6. Vend kødet i sovsen og sving det hele rundt og server med f.eks. grillede grøntsager og en skøn vital grov salat.

 

Velbekomme