Vare tilføjet til kurv
Levering tirsdag og fredag
Fri fragt fra 1.000 kr

STEGT HAKKET NATUROKSE med græskar og gulerod

SVÆRHEDSGRAD
NEMT
AKTIV TILBEREDNING
60
PERSONER
4
Et anderledes, men godt, alternativ til den traditionelle lasagne. Her er skønt, stegt oksekød vendt i cremet, intenst smagende græskarpuré, toppet med en sprød salat af gulerødder og græskar.

DET DU SKAL BRUGE
  1. Økologisk hakkekød af Rigtigmad okse, 8-12%
    Optøet i køleskabet natten over
  2. Økologisk dansk bacon i tern
    Optøet i køleskabet natten over
  3. Rødløg
    Pillede og fint snittede
  4. Hvidløg
    Pillede og fint snittede
  5. Stort hokkaido græskar
    Skåret i både som skrælles og befries for kerner
  6. Hvidløg
    Pillede og fint snittede
  7. Koldpresset jomfru olivenolie
  8. Rød chili
    Befriet for kernerne og hakket fint
  9. Sherry vineddike eller citronsaft
  10. Små gulerødder
    Skrællede
  11. Havsalt
  12. Friskkværnet sort peber
SÅDAN GØR DU

TIP!

Brug gerne persille, gulerodstoppe, dild, kørvel, estragon eller andre krydderurter i salaten. 

 

1. Skær græskarret, på nær én enkelt båd, i mindre stykker. Vend stykkerne med hvidløg, chili og olivenolie og kom dem i et ildfast fad. Sæt fadet i ovnen ca. 45 minutter - eller til græskarrene har fået lidt farve og er fuldstændigt møre.

 

2. Blend de bagte græskar til en glat puré. Tilsæt evt. et skæt vand og smag omhyggeligt til med salt, peber og syre fra enten sherry vineddike eller citronsaft.

 

3. Steg bacontern 3-4 minutter i en tykbundet gryde ved moderat varme. Tilsæt hakket oksekød, rødløg og hvidløg og steg det hele næsten sprødt og tørt. Krydr med salt og peber.

 

4. Høvl en tredjedel af gulerødderne i tynde stimler ved hjælp af en grøntsagsskræller. Høvl den sidste græskarbåd i tynde strimler på samme måde.

 

5. Kog de resterende gulerødder i letsaltet vand til de er næsten møre, men stadig har godt bid.

 

6. Vend kødet i græskarpuréen og smag til igen, inden det anrettes i et ildfast fad.

 

7. Mariner gulerods- og græskarstrimler med olivenolie, citronsaft, salt og peber og anret dem med de kogte gulerødder oven på puréen. Server! 

 

Velbekomme