Vare tilføjet til kurv
Levering tirsdag og fredag
Fri fragt fra 1.000 kr

FISKEFRIKADELLER MED KRABBE med grønkålspuré og kålskud

SVÆRHEDSGRAD
NEMT
AKTIV TILBEREDNING
CA. 20 MIN.
PERSONER
4
Fiskedeller på rugbrød med remoulade kan være ganske fint, men når nu dellerne smager som vores, hvorfor så ikke gøre noget ekstra ud af smagen og ikke mindst den ernæringsmæssige værdi?

DET DU SKAL BRUGE
  1. Fiskefrikadeller af linefanget Alaska torsk med taskekrabbe
    Tøet op i køleskabet natten over
  2. Grønkålsblade
    Frigjort fra stænglen og skyllet omhyggeligt
  3. Usaltet smør
    Brun og klar ca. 100 g - gem resten
  4. Blandede kålskud
    Skyllede og slynget omhyggeligt
  5. Muskatnød
  6. Citron
  7. Havsalt
  8. Friskkværnet sort peber
SÅDAN GØR DU

TIP!

Selv om vore fiskefrikadeller allerede er stegt i smør, foretrækker jeg selv at stege dem op i smør. Gerne med et flækket hvidløgsfed, frisk rosmarin og timian, der giver en ekstra lækker smag  til dellerne. 

 

1. Lun frikadellerne i 25 g smør ved moderat varme. Vend dem undervejs.

 

2. Kog grønkålsbladene i spilkogende, letsaltet vand ca. 5 minutter og si vandet fra. Tryk overskydende vand fra og blend kålbladene med det lune brunede smør, til puréen er HELT glat. Gerne 6-8 minutter. Smag til med salt, peber samt friskrevet muskatnød og evt. citronsaft. Varm puréen igennem umiddelbart inden servering.

 

3. Sauter de ordnede kålskud i det resterende smør og krydr med salt og peber.

 

4. Anret frikadellerne på et varmt fad med den lune grønkålspuré og et drys kålblade på toppen.

 

Velbekomme