Vare tilføjet til kurv
Levering tirsdag og fredag
Fri fragt fra 1.000 kr

BROCCOLI MED MANDLER, HJERTESALAT, SPINAT OG BØNNER

SVÆRHEDSGRAD
NEMT
AKTIV TILBEREDNING
CA. 20 MIN.
PERSONER
4
Vi har peppet broccolien op med et par lækre ingredienser. Overrask dine heldige gæster med en ny version af klassikeren.

DET DU SKAL BRUGE
  1. Broccoli
  2. Grønne bønner
    2 håndfulde. Nippet i begge ender
  3. Hjertesalat
    Befriet for rod og blade flækket på langs
  4. Spæde spinatblade
    Skyllet og slynget omhyggeligt
  5. Usaltet smør
  6. Mandler med skal
    1 god håndfuld, ristet på en tør pande med vand og salt
  7. Havsalt
  8. Friskkværnet sort peber
SÅDAN GØR DU

TIP!

Lav ristede, saltede mandler på få minutter: Hæld mandler, vand og salt på en stegepande, og kog ved høj varme, så vandet fordamper. Rør undervejs, så saltet dækker mandlerne i et tyndt lag, og lad dem køle af. 

 

1. Del broccolien i ikke alt for små buketter, skræl stokken og skær den i tynde skiver.

 

2. Damp broccoli og bønner i smør tilsat en sjat vand i 3-4 minutter.

 

3. Vend hjertesalat og spinatblade i de dampede grøntsager sammen med mandlerne og giv det hele en kort tur på panden.

 

4. Smag til med salt og peber og server!

 

Velbekomme