Vare tilføjet til kurv
NYT: Levering tirsdag, onsdag, torsdag og fredag
Fragt kun 29,- / Gratis fragt fra 1.000,-

SPAGHETTI MED KULØRTE GRØNTSAGER

SVÆRHEDSGRAD
NEMT
AKTIV TILBEREDNING
CA. 20 MIN.
PERSONER
4
Tøm køleskabet for grøntsagsrester og tryl dem om til et farvestrålende tilbehør, der vil pryde enhver servering.

DET DU SKAL BRUGE
  1. Blandede grøntsager
    Efter smag eller sæson
  2. Hvidløg
    Pillet og fintsnittet
  3. Rød chili
    Befriet for kernerne, hakket fint
  4. Koldpresset jomfru olivenolie
  5. Frisk basilikum
    Plukket og fintsnittet
  6. Pinjekerner
    Gerne ristet med lidt salt
  7. Havsalt
  8. Friskkværnet sort peber
SÅDAN GØR DU

TIP!

Vælg de grøntsager du bedst kan lide eller dem der er i sæson netop nu. F.eks. gulerødder, squash (undgå de bløde kerner i midten), spidskål, porrer, kinaradiser, knoldselleri og græskar – alle rengjorte og skåret i ensartede strimler på den lange led, så de ligner tykke spaghetti.

 

1. Vend de klargjorte grøntsager med salt og lad dem dryppe af i en si for at trække vandet ud - gerne i køleskabet natten over. Dup dem tørre i et viskestykke.

 

2. Varm olivenolien op i en gryde og steg hvidløg og chili ganske kort.

 

3. Drys friskkværnet peber i gryden mens temperaturen stiger og tilsæt herefter grøntsagerne: Start med de mest faste grøntsager som gulerødder, kål, selleri og slut med grøntsager som squash og porrer. Sørg for at grøntsagerne bevarer lidt af deres sprødhed.

 

4. Krydr omhyggeligt med salt og peber og drys med frisk basilikum og pinjekerner inden servering. 

 

Velbekomme