Vare tilføjet til kurv
Levering tirsdag og fredag
Fragt kun 29,- / Gratis fragt fra 1.000,-
Rævhede Naturprodukter

Røget Vildt Gåsebryst

170 gram

Pris
DKK 78,00

Beskrivelse

Vildgæs er en stærkt overset delikatesse. Her er det smags intense mørke kød letsaltet, koldrøget og lige til at gå til.

Den gode historie

Rune er en grundig mand. Omhyggeligt oplært af sin far, i dag står han i spidsen for Rævhede Naturprodukter, som igennem et par årtier har specialiseret sig i udskæring og forædling af vildtkød. I de senere år har Rune tillige fokuseret endnu mere på pølsemager-håndværket og traditionelt charcuteri af sydlandsk tilsnit, med fermentering og lufttørring i centrum. De forædlede produkter indeholder hverken nitrit eller andre kunstige smagsfremmende eller konserverende tilsætningsstoffer. Rune tilsætter kun salt, krydderier og kærlighed til detaljen og håndværket.

Sådan kan du gøre

Vildgås i en koldrøget version, som denne, er nok den bedste og helt klart nemmeste måde at få en storartet vildgås oplevelse på. Skær brysterne i tynde skiver på tværs med en skarp kniv og nyd dem som de er, brug dem på tapas-bordet eller hvad med en grov salat baseret på finthakket grønkål med pærer og valnødder, vendt i en balsamico baseret vinaigrette. HUSK at brystet kommer fra vildgæs, nedlagt af jægere og kan derfor indeholde hagl.

Ingredienser:

Røget gåsebryst. Altid 100 % naturligt indhold

Leveres som frostvare.

458,82 kr. pr. kg